
UngiAarhus
Op mod 200 klubmedlemmer har på forskellige tidspunkter i processen være involveret, og forberedelserne har stået på i syv måneder.
En eller flere fritids- og ungdomsklubber har været ansvarlige for hver deres spotområde af festivalpladsen, og børnene og de unge har blandt andet idéudviklet på områdernes indretning og aktiviteter; bygget faciliteter, kulisser og skilte; indrettet deres spotområde; og ikke mindst deltog de i festivalens vagtplaner til både aktiviteter, backstage, boder, med videre.
2800 børn og unge fra hele byens klubber og ungdomsskolen deltog i år (2025). Det er det største antal deltagere i fritidsfestivalens historie.
”OMG! Festival er en rigtig god anledning og ramme for at give børn og unge indflydelse og selvbestemmelse. Der er virkelig god stemning her, og det er dejligt at se, at deltagerne både i dag og op til er gået ind i det med en stærk fællesskabsfølelse”, sagde pædagog i Åby Fritids- og Ungdomsklub, Majssa Hawa, på dagen.
”Det er så hyggeligt herude. Det bedste er musikken, og jeg glæder mig rigtig meget til at høre Lamin. Men jeg kan også være sammen med mine venner. Jeg kender rigtig mange herude”, sagde Soulayman (11) fra Klubben Bodøgården.
OMG! Festival 2025 havde upcoming og kendte kunstnere som Annika, Lamin og MAS på scenen. Alle navne, som børnene og de unge selv har været med til at vælge. Derudover mærkede lokale bands, DJ’s, dansere, sangere og rappere fra klubber og ungdomsskolens Rap Akademiet og Next Level pulsen på enten den store eller lille scene med deres optrædener.
”Jeg havde et håb om, at OMG! Festival 2025 dels skulle gøre børn og unge glade og give dem en masse succesoplevelser i fællesskab med andre, dels være en god arbejdsdag for medarbejdere i UngiAarhus – og dels et fedt event for alle medvirkende. Det synes jeg, vi lykkedes med”, lyder det fra festivalkoordinator, Nese Baglama fra UngiAarhus.
Fakta
Fakta
Projektnavn
OMG! Festival 2025: For børn og unges fritid og fællessskaber
Projektejer
UngiAarhus
Støttet med
200.000 kr.
Projektperiode
2025



